Brian S Jensen

"...everything and more"

BMW

..siden 1989

Som nogle nok vil vide, så fylder BMW en del i min hverdag

Interessen blev vagt, da jeg gik på skole i Sønderborg tilbage i 1988, her havde jeg købt mig en Ford Taunus 1.6 årg. 1976 - dejligt køretøj. Men på skolen gik en elev fra Odense og for at spare lidt på lærlingelønningen, aftalte vi at skiftes til at køre fra Bøjden-Fynshav færgen.

Han havde en BMW 323i E21 - og den første tur jeg fik i den, glemmer jeg ikke - turen fra Fynshav og ind til Sønderborg, var en oplevelse. Allerede da vi holdt ombord på færgen, og der blev tændt op under dens 6 cynlindre, kunne jeg høre, at her var noget der lød en smule mere interessant end min kære Taunus.

Og da der blev åbnet op for sluserne på vej ind til Håndværkerskolen, var jeg overbevist - sådan én måtte jeg bare eje en dag !!!

1. April 1989 fik jeg lokket min Far med til Horsens for at se på et rustent eksemplar af en BMW 323i - det var en årgang 1978, den var rød, og langt fra perfekt - men det var en 323i - og det tæller en del når man netop er fyldt 19.

 

Den kom med hjem og de efterfølgende år, blev den genstand for utallige gode oplevelser - ja, og lidt mere kedelige når der skulle laves rust, og den dobbelt udstødning, for gu'ved hvilken gang, stødte på trækakslen når man drejede til højre.

 

Efterfølgende blev den erstattet af en E30 320i årg. 1985 og derefter er det gået slag i slag, så jeg i dag er så heldig at ha' 2 stk. 5-serier - og når de engang skal skiftes ud, så bliver det helt sikkert samme mærke igen :-)

BMW Club Danmark

..formand siden 2007.

Formandsposten for Danmarks officielle BMW Klub, BMW Club Danmark, overtog jeg i 2007 og er rigtig glad for posten.

Ganske vist kræver den en del arbejde - til tider, meget, arbejde, men det kaster også mange gode ting af sig.

Det giver en stor erfaring i at ha' med mennesker at gøre, da vi har ca. 900 medlemmer, som fra tid til anden, skal serviceres på den ene eller anden måde.

Det giver en god erfaring i bestyrelsesarbejde, da vi er en 8-mand stor bestyrelse som skal samarbejde om at drive klubbens på bedste vis.

 

Det har også givet en rigtig god kontaktflade indenfor bilverdenen - både i Danmark, men også i udlandet, da jeg samtidlig er kommet i bestyrelsen ved vores Internationale paraplyorganisation, BCEF (BMW Clubs European Federation)

 

Se mere på BMW Club Danmark's hjemmeside

Links

Links vedrørende BMW.

BMW Club Danmark

Blev stiftet i 1965., og tæller i dag ca. 870 medlemmer jævnt fordelt over hele landet (og enkelte i udlandet)

 

Det er en klub for alle med interesse for BMW - hvad enten man ejer en gammel rusten 316 eller netop har leaset en spritny 550i

 

Og ejer man slet ikke en BMW, men blot har interessen, så er man også hjerteligt velkommen.

 

Et medlemskab koster 400,- om året, og for dem får man en masse fordele : 4 gange om året havner der et flot klubblad i postkassen, adgang til stort teknisk forum, hvor der kan hentes hjælp til stort set alt på BMW-området, tilskud til Broafgift og færger i forbindelse med arrangementer, Besøg på BMW fabrikkerne - både i Tyskland og USA, rabataftaler osv. osv.