Brian S Jensen

"...everything and more"

Miami, Miami Beach, Key West & Orlando

..Oktober 2012

Vores datter, Louise, blev jo konfirmeret i foråret, og hendes største ønske var penge til en USA-rejse. Men eftersom min kone ikke er så meget for at flyve, så blev det mig der skulle tage den tunge tjans, at tage med til USA :-)

 

Destinationen var Miami - eller rettere, vi startede i Fort Lauderdale hvor vi havde lejet et hus med swimmingpool, spa-bad og "det hele"

 

Søndag d. 14/10 landede vi, 1½ time forsinket, i Miami International Airport - og som om 1½ times forsinkelse ikke var nok, så var der kæmpe kø da vi kom ind til Alamo's skrank hvor vi skulle hente udlejningsbilen - en Ford Mustang Cabriolet "eller lignende" - og i første omgang blev vi da også tilbudt "en lignende", nemlig en Chrysler Sebring Cabriolet", hvilket jeg ikke var helt tilfreds med, så jeg spurgte om de ikke havde den halvvejs lovede Mustang - "desværre" var svaret - men gået lidt på klingen, fandt han alligevel en flot sølvgrå 307 hestes, årg. 2012, Ford Mustang Cabriolet "omme bagved".

 

Så gik turen mod Fort Lauderdale, dog lige med et pitstop ind på en overdækket tankstation for at finde ud af hvordan pokker man slår taget op på sådan en fyr (det var nemlig begyndt at dryppe lidt) - efter ca.10 minutters læsning i instruktionsbogen, og megen søgning efter knappen, som kunne få tryllet et tag på bilen, lykkedes det endelig at få gjort Mustangen vandtæt - imellemtiden var det dog næsten holdt op med at regne.

 

Vel ankommet til Fort Lauderdale, blev huset tjekket ud - dejligt hus med 3 soveværelser, 2 bad og et par stuer samt et fint køkken - og en udendørspool. Og bedst af alt, i et fredeligt kvarter.

Vi var en smule trætte, men kørte en smut ud til Fort Lauderdale Beach, hvor der var fuld gang i den - reggae musik strømmede ud fra en bar, på en anden var de mere til pop - og chaufførerne i bilerne var generelt til rap og hiphop

 

I løbet af få minutter havde Louise fundet en butik hvor der kunne shoppes noget tøj - vi fik shoppet og kigget lidt rundt, og besluttede os så for at køre tilbage mod huset på 19th NW Street.

 

Mandag

Vi kørte langs kysten sydpå mod Miami Beach, og som nyankomne blege Danskere, så blev turen virkelig nydt. 30 grader, palmer over alt og super dejlig stemning. Vi kom igennem forstæderne (som det vel bedst kan betegnes) Hollywood, Golden Beach og Sonny Isles Beach før vi kørte ind i det ventede og "magiske" Miami Beach. Vi fandt en parkeringsplads på Collins Ave. og så var det ellers ud og se på byen (og butikkerne, som Louise hurtigt fandt)

Efter en del shopping var vi endt på Ocean Drive og fik øje på en sightseeing bus, "The Big Bus-Tour", vi fik købt billet til en afgang ½ time senere. Ventetiden blev brugt på at fodre P-automaten med nogle flere dollarsedler og fik desuden øje på at vi var parkeret lige ud for Versace's tidligere hus - huset hvor den kendte designer Gianni Versace måtte lade livet på fortorvet foran huset i Juli 1997, da han blev skudt af Andrew Cunanan (som senere begik selvmord på en husbåd i Miami Beach).

Den halve time var gået, og vi steg ombord på tour-bussen's øverste etage - her blev vi mødt af en meget frisk guide, som gjorde alt hvad han kunne for at gøre turen interessant - naturligvis ved at fortælle om alle de bygninger osv. vi kørte forbi, men også i form af sang og mere eller mindre, vellykkede jokes.

Efter 1½ times vellykket og informationsrig rundtur, steg vi af bussen igen og smuttede lige en tur ned på selve stranden ved Ocean Beach - den var fin ! (lige en smule større end Klintholm Strand....) og Louise fik dyppet tærerne i Atlanterhavet.

Vi kørte lidt mere rundt i Miami Beach og nød byen - og efter lidt tid, bad vi GPS'en om at guide os tilbage til Fort Lauderdale.

Louise ville gerne se Miami Beach og Miami "by night", så om aftenen kørte vi mod Miami Beach igen - her blev vi mødt af Palmer langs vejene med lilla lys op ad stammerne, masser af lys på og omkring de store strandhuse og generelt virkelig flot - vi kørte via MacArthur Causeway mod Miami City - flot bro/dæmning, eller hvad man nu kan kalde det - det er her man kan dreje af mod de kunstige øer, Star Island, Hibiscus Island og Palm Island - alle 3 er kunstige øer, som beboes af mere eller mindre kendte personer, eller i hvertfald, personer med flere penge på kontoen end de fleste jeg kender. Vi prøvede for sjov at dreje af mod Star Island og efter at ha' krydset den flotte bro derover til, med store flotte lamper langs vejen, blev vi mødt af en godt bevogtet bom-system - og selvom vi har hørt om Sylvester Stallone, Gloria Estefan, Ricky Martin og andre af øens beboere, så var det ikke nok til at komme forbi. Så vi måtte pænt vende om og forsætte ind mod Miami og det var et imponerende syn der mødte os - oplyste højhuse, højhuse hvor hele facaden skiftede farve og ellers bare stort og overvældende - dog ikke mere overvældende, end at gårsdagens flyvetur og denne dags store indtryk, havde fået tappet Louise helt for kræfter - hun sov :-)

......opdateres

 

 

 

Asheville, North Carolina & Sydstaterne

..September 2012

BCIC (BMW Clubs International Council) inviterede til det årlige møde. Denne gang arrangeret af Debbie Harbour (BMW MOA) med udgangs punkt i Asheville/North Carolina, USA.

Da jeg ikke tidligere havde været i dette område af USA, var det nærliggende at forlænge rejsen lidt, så der blev tid til at se lidt mere.

Så jeg ankom til Asheville onsdag d. 26/9 og havde frem til Søndag aften d. 30/9, hvor der var velkomstmiddag på Biltmore Estate for BCIC's gæster.

 

Det blev en tur for livet ! Turen gik fra Asheville, via Blue Ridge Parkway og The Dragon Tail, igennem Cherokee og endte i Nashville, Tennessee for at finde overnatning - Days Inn blev valgt, og det fungerede fint som husly til fredag morgen.

Her gik turen igennem Memphis (var lige en smut forbi Graceland), og så ellers sydpå med Greenville / Mississippi som destination. Greenville nåede jeg fredag, sidst på eftermiddagen - og må indrømme at for første gang følte jeg mig en smule usikker. Jeg havde sat GPS'en på "Greenville", men den ville også ha' et gadenavn, så jeg gjorde bare som de andre gange - valgte det første som den foreslog - og ligesom de andre gange, lod jeg mig guide helt hen til adressen af GPS'en, bare for at lade tilfældighederne råde. Men i dette tilfælde havde jeg valgt et af de mindre pæne områder - faktisk noget værre slum, som endestation. Og så er det pludselig at man føler sig usikker - "alle" andre kører rundt i gamle udslidte Pickup's, indbyggerne er sorte, og kvarteret er faldefærdigt - når man så kommer kørende i en ny, stor SUV (Ford Explorer), er rimelig bleg - og i et område, hvor sidste turist blev set for 3 år siden - og ingen forøvrigt har set ham siden - så ruller man vinduerne op, sikrer sig at dørene er låst, og finder hurtigt ud af området igen, og ind til en mere civiliseret del af byen. Snak lige om fordomme :-) for dem som jeg snakkede med - bl.a. et par unge gutter ved en tankstation, med en gammel Chevrolet med 22" chrome fælge - var ganske flinke og interesserede i at fortælle om deres bil og hverdag.

Overnatning foregik igen på et Days Inn, som også i Greenville, var ganske udemærket til prisen (ca. $59)

Lørdag morgen blev GPS sat på Tuscaloosa i Alabama og det blev en flot tur - fra Greenville slog jeg lige et smut over Mississippi-floden og ind i Arkansas, men derefter tilbage på ruten mod Tuscaloosa igen som tog mig ind i et landskab med 100-vis af miles med bomuldsmarker - sikken et syn !

Dagens ca. 750km lange tur endte i Roswell lidt nord for Atlanta i Georgia, hvor der blev fundet et Hampton Inn Hotel - gevaldigt lækkert hotel til $69 for en overnating.

Søndag morgen gik turen videre nordpå, med Asheville som endestation - igen, en tur med masser af flot natur og en masse oplevelser.

Nu lyder det som om jeg kørte hele tiden - og ja, det blev til 3200km, men der var også tid til en masse oplevelser uden for bilen - jeg kom med i en bomuldshøster og kørte et par rækker i den, var til en lokal bilklubs "veteran-træf", så Nashville "By night", dyppede tæerne i Mississippi floden, kørte om kap med en gut på en stærkt motoriseret gocart, var steder hvor jeg havde svoret at jeg aldrig turde bevæge mig hen (dybt ind i skovene ad små bumpede grusveje) og fik snakket med en del "lokale" rundt omkring.

Vel ankommet til Asheville, checkede jeg ind på Hotel Crowne Plaza, som BCIC havde booket - flot hotel i stille og natursmukke omgivelser. Da jeg havde været oppe på værelset med kuffert og taske, tog jeg bilen og kørte mod lufthavnen - ikke for at flyve hjem, men for at aflevere udlejningsbilen igen. Det gode ved Asheville Lufthavn er, at det er en lille indenrigslufthavn, så det var bare at parkere bilen, gå de ca. 50 meter ind til Alamo skranen og aflevere nøglerne, og så eller lige udenfor døren igen, hvor jeg kunne sætte mig ind i en taxa som kunne tage mig tilbage til hotellet. Forøvrigt med en chauffør, som havde mere travlt med at skrive SMS'er, snakke i telefon og ellers fortælle om hvor meget hans chef beder ham om at arbejde.

 

BCIC arrangementet startede søndag aften med middag på USA's største private hus - Biltmore Estate - bygget af George Washington Vanderbilt II tilbage i 1890 - et hus på 16.300m2 og med 250 værelser !!

 

Mandagen bød på en tur til Bristol Motor Speedway i Tennessee - banen bliver bl.a. brugt til de kendte Nascar løb, med plads til 160.000 tilskuere. Vi fik en tur på dragsterbanen.....i en klassisk gul Amerikansk skolebus - og en tur på selve Nascar banen i en Ford Mustang 5.0 "Pace Car" - dog kun med "Sightseeing"-speed, men stadig en oplevelse. Derefter var der middag i Bruton Smith's VIP-Suite (ejeren) med fornem udsigt over selve banen.

Turen tilbage foregik som turen derop, i diverse BMW'er stillet til rådighed under hele arrangementet af BMW North America

.....opdateres

 

 

Harzen / Tyskland

..Juni 2012

Links

Links vedrørende Asheville / Sydstaterne

BMW Club Danmark

Blev stiftet i 1965., og tæller i dag ca. 870 medlemmer jævnt fordelt over hele landet (og enkelte i udlandet)

 

Det er en klub for alle med interesse for BMW - hvad enten man ejer en gammel rusten 316 eller netop har leaset en spritny 550i

 

Og ejer man slet ikke en BMW, men blot har interessen, så er man også hjerteligt velkommen.

 

Et medlemskab koster 400,- om året, og for dem får man en masse fordele : 4 gange om året havner der et flot klubblad i postkassen, adgang til stort teknisk forum, hvor der kan hentes hjælp til stort set alt på BMW-området, tilskud til Broafgift og færger i forbindelse med arrangementer, Besøg på BMW fabrikkerne - både i Tyskland og USA, rabataftaler osv. osv.